Vi søger en kokkeelev til Restaurant Remisen i Nyborg​

​​​Er du passioneret omkring madlavning og har lyst til at lære en masse nyt? så skynd dig og søg stillingen.

Lidt om os

Vi er en catering- og eventvirksomhed med mangeårig og bred erfaring fra restaurationsbranchen. Kirk Hedegaard holder til på Odensevej 90, hvor vi hver dag står for frokostordning og mad ud af huset til rigtig mange gæster og virksomheder. Derudover står vi for arrangementer såsom bryllupper, barnedåb m.m. som vi både huser i vores selskabslokaler i Odense men også på restaurant Remisen i Nyborg.

Restaurant Remisen åbnede i april 2022 og har siden været samlingspunktet for rigtig mange gæster. Restauranten har åbent torsdag- lørdag, hvor vi serverer frokost og middag, og hver søndag, hvor vi serverer brunchbuffet. Restaurant Remisen ligger i de flotte lokaler, der engang husede værkstedet for de Danske Statsbaners godstog. Stemningen er rustik, ligesom de retter vi serverer, hvor råvarerne altid er lokale og alle retter er lavet fra bunden.

​Det tilbyder vi dig

  • En lærerplads, hvor der er fokus på, at du får en masse ny viden og kompetencer
  • Gode arbejdsvilkår med en god balance mellem arbejde og fritid
  • Et passioneret og erfarent team med stærk holdånd
  • Et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
  • Spændende arbejdsopgaver, som både omfatter a la carte, specialmenuer, selskaber samt brunch
  • Elevløn

Vi ønsker en som

  • Er glad, udadvendt og nysgerrig på at lære
  • Er fleksibel og har ambitioner
  • Er mødestabil, engageret og elsker at lave mad​

Vi håber du har lyst til at komme med på holdet. Vi er klar til at hjælpe dig videre med at blive en fantastisk kok .

Er du vores nye kokkeelev? Så send ansøgning og CV til os påremisen@kirkhe​degaard.dk. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive på samme mail eller ringe på tlf: 20 58 63 10