Møder du gæster og kollegaer med et smil, samt udviser selvstændighed og ydmyghed i dit arbejde? Så er det dig, vi søger til vores team.

Kirk Hedegaard driver Lykkesholm Slot på Fyn, hvor vi afholder eksklusive bryllupper, overdådige fester samt møder og konferencer. Mange er interesserede i den unikke lokation, og vi søger derfor en eller flere tjenerafløsere hertil.

Der er tale om deltids-/afløserstillinger med løn efter kvalifikationer, og vi ser gerne, at opstart sker hurtigst muligt. Arbejdet vil især finde sted aften og weekend.


Tjeneruddannelse er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har erfaring fra branchen og brænder for faget.

Det er ligeledes et plus, hvis du har kørekort B, da der kan forekomme kørsel mellem vores lokationer. 

​Lyder det som noget for dig? Send ansøgning og CV til os på info@lykkesholm.dk. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive på samme mail eller ringe på tlf. 62 29 29 62.​