Er du vores nye smilende og pligtopfyldende tjenerafløser?


Vi søger en tjenerafløser til hverdag og weekend, som er fyldt 18 år og god til gæstekontakt.

Du er mødestabil og har gerne tjenererfaring, som du kan trække på - til gengæld kan du forvente en stilling med masser af variation, ansvar og gode kollegaer.


Vi er en catering- og eventvirksomhed, som tilbyder unikke madoplevelser i vores egne selskabslokaler, til pop up-events og i vores pop up-restaurant i Skovkanten.

Derudover leverer vi mad ud af huset og kantineløsninger, samt står for driften på Lykkesholm Slot.

Lyder det som noget for dig? Send ansøgning og CV til Kristina Hedegaard på kristina@kirkhedegaard.dk. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive på samme mail eller ringe på tlf. 61 13 26 89.